Kærvang Midtbyen

Læs om vores hverdag i afdelingen.

Ugemøde

Hver uge holdes der ugemøde, hvor der arbejdes med styrkelse af de sociale kompetencer og fokus på positive fællesskaber. Vi samles, synger en sang og gennemgår, hvad ugen byder på.

Det kan fx være planlægning af hvilke aktiviteter, der foregår på tværs af botilbuddets 3 afdelinger og i nærområdet.

Der er mulighed for medindflydelse, og der arbejdes aktivt for at alle kan bidrage til fællesskabet med det, den enkelte kan mestre ud fra en individuel vurdering.

Madmøde

Her planlægges menuen til den fælles madordning.

Måltider

Du har dit eget køkken i lejligheden, men du har mulighed for at tilmelde dig en fælles madordning, hvor vi prioriterer at spise sammen.

Her er mulighed for at spise morgenmad, frokost og aftensmåltid samt mellemmåltider.

Hvis du er tilmeldt madordningen, er der altid mad i køkkenet, hvis du bliver sulten. Der er ligeledes mulighed for at lave sin egen mad i fælleskøkkenet med hensyntagen til den fælles mad, som serveres på faste tidspunkter.

Kærvang Midtbyen er tilmeldt en fælles madordning, hvor den varme mad bliver leveret fra storkøkken.

Der er mulighed for at være aktiv i køkkenet sammen med medarbejder

Husorden

Kærvang Midtbyen har en husorden med få og simple nedskrevne husregler, der tilgodeser mangfoldigheden i at være forskellige med fokus på, at der skal være plads til alle.

Vi er alle forskellige og har forskellige behov og tager selvfølgelig hensyn til, at vi bor mange tæt på hinanden i afdeling Kærvang Midtbyen.

Hygge, nærvær og fællesskaber er nøglebegreber i alle fællesområder.

Der er tre tv-stuer i Midtbyen, og vi bliver i fællesskab enige, om hvilke programmer, vi vil se.

 

Opdateret