Kærvang Fjorden 1. Sal
Hverdagen på Fjorden 1. sal tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov ud fra en fælles ramme. Hverdagen er individuelt tilrettelagt for den enkelt borger.
Det kan være hjælp i egen bolig til praktiske opgaver, oprydning, rengøring og tøjvask, planlægning og strukturering af dagen samt evt. ledsagelse ud af huset.
Husmøder
Hver måned holdes der husmøder, hvor der arbejdes med styrkelse af de sociale kompetencer og fokus på positive fællesskaber. Vi samles, synger en sang og gennemgår, hvad måneden byder på.
Måltider
Du har et lille tekøkken i din lejlighed på Fjorden 1.sal med et køleskab, og du har mulighed for selv at medbringe en lille mikroovn. De fleste borgere på Fjorden 1.sal er tilmeldt en fælles madordning, hvor den varme mad bliver leveret fra storkøkken.
Morgenmad, mellemmåltider og det kolde bord til aften tilberedes i samarbejde mellem borgere og medarbejdere.
Madordningen er et frivilligt tilbud, og der er mulighed for at tilberede din egen mad i ovn/kogeplader i de fælles køkkenfaciliteter med hensyntagen til de tidspunkter, hvor den fælles madordning tilbereder mad.
Det kan fx være planlægning af hvilke aktiviteter, der foregår på tværs af botilbuddets 3 afdelinger og i nærområdet. Der er mulighed for medindflydelse, og der arbejdes aktivt for at alle kan bidrage til fællesskabet med det, den enkelte kan mestre ud fra en individuel vurdering.
Indkøb
Fjorden 1. sal ligger i udkanten af Nykøbing Mors by. Der er mulighed for gratis at tage bybussen ind til centrum af byen. En gang om ugen tilbydes en fælles indkøbstur til et supermarked i byen.
Opdateret