Fysioterapi som led i rehabilitering
Træning er for alle, og uanset alder, diagnose, kropsvægt eller andet, kan ALLE forbedre deres sundhed gennem træning.
Fysisk aktivitet er uden sammenligning det parameter, som kan have størst gevinst for vores fysiske og mentale sundhed.
Fysisk aktivitet kan oftest have en lang række positive effekter for mennesker med kroniske smerter. Desuden ser vi ofte en sammenhæng mellem nedsat smidighed og gener, hvilket fx kan være lænderygsmerter.
Derfor giver det SÅ god mening at arbejde på sin smidighed, og smidighedstræning kan tilpasses og arbejdes med af ALLE!
Fysisk træning kan være med til at forbedre og vedligeholde kognitive funktioner. Fx indeholder boksetræning rigtig mange gode elementer såsom krydsbevægelser, koordination, timing og høj puls.
På Bostedet Kærvang er der et tilbud om at træne sammen med en fysioterapeut.
Der kan sættes små mål , hvilket fx kunne være løbetræning. Med en stærk vilje og hårdt arbejde kan det lykkedes os at sprænge vores egne forventninger
Som en borger har sagt, "man bliver helt glad i låget af det…”