Om socialpsykiatri

På Kærvang arbejdes der indenfor en kommunikologisk ramme, hvor medarbejderne er uddannede i at arbejde med kommunikation og forandring. Herved skabes der mulighed for, at de kan støtte beboeren i, at finde frem til ønsker og drømme for nuet og fremtiden.

Socialpsykiatri på Kærvang er at yde en faglig bistand til mennesker med psykiske funktionsnedsættelser og sociale udfordringer, hvor man styrker den enkelte beboers mulighed for at trives og være social.

Kærvangs opgave[1] er at være katalysator i den enkelte beboers livsproces, i forhold beboerens mål. Intentionen er, at hvert enkelt menneske, der er tilknyttet Kærvang, får de bedst mulige vilkår for at mestre sin egen tilværelse og leve livet i overensstemmelse med egne værdier og ønsker. Dette er grundlaget for, at støtte beboeren i at realisere mål og livsvisioner.

For at skabe de bedste muligheder for den enkelte beboer, er recovery og rehabilitering bærende principper[2] og validering er en grundlæggende tilgang.

Recovery er en proces der giver mulighed for at mennesker med sindslidelser kan komme sig helt eller delvist. Det er en personlig proces der sker i hverdagslivet og den enkelte skal derfor finde sin egen særlige vej til recovery.

Kærvangs fordring er at skabe relationer, rammer og vidensgrundlag der inspirerer og understøtter beboernes ressourcer, håb og mod til at styrke den raske side af livet.

Det, at arbejde recovery understøttende, betyder, at den enkelte beboers autonomi og ansvar for eget liv kommer i højsædet og at der bevidst arbejdes med at styrke beboerens muligheder for at høre til og have samspil med andre (inklusion)

Der arbejdes rehabiliterende via relationen til den enkelte beboer. Her er fokus på at beboeren genvinder, vedligeholder eller udvikler sin funktionsevne i størst muligt omfang svarende til beboerens egen opfattelse af et selvstændigt og meningsfuldt liv. En af medarbejdernes fornemste opgaver er, at støtte beboeren i, at finde potentiale for recovery og derigennem medvirke til at skabe de bedste forudsætninger for, at beboeren kan mestre sit liv.

For en beboer, hvor det ikke er muligt at finde potentiale for recovery, er fordringen til medarbejderne, at støtte den enkelte beboer i, at finde/genfinde balancen i livet og derigennem forliges med det liv, der har været. Her er opgaven, at medvirke til at skabe de bedste muligheder for, at beboeren kan have et værdigt liv og få en værdig afslutning på livet.