På Kærvang arbejdes der indenfor den ramme relationsuddannelsen giver (DEF: Relationsuddannelse er studiet af struktur og dynamik i kommunikation og forandring, når al oplevelse og al adfærd er valgt defineret, beskrevet og forstået som kommunikation = læren om /studiet af det, som er fælles i forandrings/udviklingsprocesser www. studioKomfor.no)
Kærvangs opgave er, at hvert enkelt menneske, der er tilknyttet Kærvang, får de bedst mulige vilkår for at mestre sin egen tilværelse og leve livet godt i overensstemmelse med egne værdier og ønsker. Medarbejdernes opgaver er at være katalysator i beboernes livsproces, således at den enkelte oplever balance og mulighed for at vedligeholde, generhverve eller nyerhverve kompetencer i egen livsførelse. Der tages udgangspunkt i, at ethvert menneske er unikt og har sine egne mål, drømme og ønsker, og indsatsen tager afsæt i de ressourcer og udfordringer, beboeren har aktuelt. Kærvang følger samfundets udvikling og er opmærksom på, at tilpasse indsatsen hertil.
Sundhed og trivsel
Fysisk og psykisk sundhed fremmer den enkeltes mulighed for oplevelse af velbefindende. Derfor arbejdes der målrettet med at styrke dette gennem fokus på kost, motion, samvær og mulighed for at være alene. Der arbejdes ud fra, hvilke ønsker, drømme og håb der er for et godt liv.
Mennesker med sindslidelser kan komme sig. Når beboeren trives, kan det give følelsen af overskud, gå-på-mod, handlekraft, glæde ved livet, tro og håb på fremtiden og at livet kan blive anderledes.
Rehabiliterings- og recoveryprocesser er helt personlige. Medarbejdernes rolle er at formidle håb, og at undervise, vejlede, inspirere og være til stede i processen som samspilspartner.
For nogle beboere kan sygdom, alder, kognitive begrænsninger og generelt helbred hindre en recovery proces. Det giver fordring til medarbejderne om at støtte den enkelte beboer i, at finde/genfinde balancen i livet og derigennem forliges med det liv, der har været, samt medvirke til at skabe de bedste muligheder, for at beboeren kan have et værdigt liv og måske få en værdig afslutning på livet.
Kommunikation
Der arbejdes ud fra en anerkendende og validerende tilgang, hvor intentionen med enhver samtale/samvær er, at beboeren oplever at føle sig respekteret, forstået, anerkendt og accepteret, samt bevare sin værdighed. Dette er medvirkende til at skabe tryghed, balance og dermed grundlaget for udvikling og forandring.
Indflydelse på eget liv
Hverdagslivet danner en ramme, hvor det er vigtigt at den enkelte oplever at:
hvorved den enkeltes selvtillid og selvværd styrkes, og oplever sig i stand til at træffe beslutninger for eget liv og handle i overensstemmelse hermed - med andre ord fremmes muligheden for at den enkelte kan tage sin egenautoritet på sig.
For mennesker med demens eller svær hjerneskade sikres det, at deres verbale og nonverbale udsagn/udtryk anerkendes, respekteres og følges.
Socialt liv
Der skabes mange forskellige rammer for et udviklende og anerkendende hverdagsliv, hvor man kan træne tilhørsforhold (inklusion), overblik, planlægning og omsorgs- og forhandlings-kompetence ud fra en overbevisning om, at mennesker trives og udvikles i relationer.
Mobilitet
Den enkelte beboer motiveres for fysisk aktivitet, således at hjernen til stadighed stimuleres og kroppens funktion vedligeholdes, Der er opmærksomhed på at evnen og dermed friheden til at komme frit omkring vedligeholdes eller muliggøres i størst muligt omfang.
Egenomsorg
Beboeren støttes og vejledes i at varetage og eventuelt øge sin egenomsorgsevne. Der hvor dette ikke er muligt, gradueres støtten og vejledningen efter beboerens behov og ressourcer.
Praktiske opgaver
Beboeren motiveres til at deltage i de praktiske opgaver, der hører hverdagslivet til, i det omfang beboeren har ressourcer til. Herved skabes oplevelsen af et fælles 3. (samskabelse) og selvtilliden styrkes.
Samfundsliv
Beboeren motiveres for - og støttes i at udnytte muligheden for indflydelse og oplevelse af borgerrettigheder bl.a. ved at deltage i mødefora i gruppen og for hele Kærvang. Derudover støttes beboeren i, gradvist at tage aktiv del i samfundet omkring Kærvang, når dette er muligt, f.eks. ved skolegang, beskæftigelse, fritidsaktiviteter og derigennem opnå inklusion i samfundet omkring Kærvang.