Er Kærvangs Kursus og Aktivitets Tilbud – som rummer et samlingssted og er afsæt for Kærvangs fælles aktiviteter.
Målgruppe:
Er de mennesker, der bor på Kærvang eller benytter Kærvangs Dagtilbud
Dagtilbuddet er efter servicelovens §104:
Aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens § 104
§ 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.
Formål
Aktivitets- og samværstilbud har til formål at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen og retter sig især mod borgere med behov for socialt samvær og aktiviteter i fællesskab. Tilbuddet kan medvirke til, at de forskellige målgrupper, som tilbuddet retter sig mod, kan udfolde sig sammen med andre og deltage i et socialt fællesskab. Aktivitets- og samværstilbud kan også have en vigtig funktion som et fristed, der kan give gode betingelser for personlig udvikling.
Formål/intention:
Er at skabe oplevelser af:
-
At have viden om, at mennesker med psykisk sårbarhed kan komme sig – gennemgå en recovery proces
-
Meningsfuldhed, trivsel, udvikling og mestring af tilværelsen.
-
Tryghed, forudsigelighed, meningsfuldhed og genkendelighed i hverdagen,
-
Stabilitet og/eller udviklings muligheder
-
Mulighed for særligt stimulerende og fysisk/psykisk trænende oplevelser
Mål:
At den enkelte oplever:
-
At høre til og være en del af noget/gruppe, og herigennem være nyttig, gøre en forskel, have en betydning, få 100% opmærksomhed og drage omsorg for andre
-
Respekt for det enkeltes menneskes ressourcer, muligheder og udfordringer
-
Glæde og livskvalitet
-
At der skabes sociale oplevelser
-
At mulighederne for recovery processer fremmes
-
At blive mødt med anerkendelse og ligeværd
-
At være medbestemmende om de aktiviteter der iværksættes
Medarbejdernes opgave er at:
-
Skabe et sted hvor der er plads til at være og blive udfordret tilpas i forhold den udvikling der ønskes for eget liv
-
Gå i dialog med borgerne om udvikling af kurser og aktiviteter med udgangspunkt i deres behov
-
Skabe processer med oplevelsen af at ”jeg kan godt”.
-
Tilbyde en bred vifte af gruppeforløb og individuelle forløb og her sætte mål og tidsrammer, og forløb afsluttes med en evaluering.
-
Sikre fora hvor borgerne har indflydelse og ansvar på Cafe Kærvang.
-
Arbejde som rollemodeller
-
Være katalysatorer i den enkeltes aktiviteter og processer
-
Formidle viden om veje til at komme sig
-
Styrke den enkeltes håb og drømme for fremtiden
-
Skabe inspirerende relationer
-
I samarbejde med borgerne at sikre at Cafe Kærvang er kendt som et målrettet og professionelt aktivitetstilbud for mennesker med psykisk sårbarhed.
-
Bruge det omkringliggende samfunds tilbud i samspil med borgeren med henblik på inklusion og en tilbagevenden til et liv uden for Kærvang.
-
Sikre relevant og nødvendig dokumentation
-
Med udgangspunkt i borgerens ønsker og §141 handleplan sætte mål/delmål og dokumentere indsats og effekt sammen med borgeren.
-
Skrive individuel plan for dagtilbuddets brugere
Rammer:
Ledelse:
Afdelingslederen fra Kærvang Fjorden referer til bostedslederen for Kærvang.
Medarbejdere:
Tværfaglig sammensat gruppe bestående af fysioterapeut, ergoterapeut samt pædagog.
Der arbejdes ud fra kontaktpersonsordningen med mulighed for individuel samtale, aktivitet og støtte.
Der dokumenteres dagligt i bosted.
Fysiske rammer:
Tilholdssted - Aktivitetshuset Midtbyen samt på Kærvang Fjorden, 1. sal
Åbningstid:
Hverdage 09.30-15.30, og aktiviteterne kan også afholdes udenfor Cafe Kærvangs fysiske rammer, når brugerne deltager der – herudover kan der aftales brugerstyret åbningstid.
Der kan indgås særlige aftale om telefonisk støtte indenfor åbningstiden
Udarbejdet maj/juni 2017 – Mll,LV, TB,LV, IMA godkendt MED-møde sept 2017